SÅDAN KAN DU LÆSE MED DIT BARN
Før I læser
Du hjælper dit barn med at forstå teksten, hvis I taler om bogen før I læser den.
I kan fx:
- Læse bogens titel
- Se på billedet på forsiden
- Tale om, hvad bogen mon handler om
- Læse på bogens bagside
- Bladre i bogen og tale om billederne
- Tale om, hvad dit barn allerede ved om det, bogen handler om.
Mens I læser
Du hjælper dit barn med at forstå teksten, hvis I taler om indholdet, mens I læser.
I kan fx:
- Tale om, hvad ord eller vendinger betyder
- Tale om det, I ser på billederne
- Læse et afsnit eller et kapitel ad gangen og tale om, hvad det handler om
- Tale om, hvad I tror, det næste kapitel handler om. Måske kan overskriften på det nye kapitel hjælpe dit barn med at gætte og fortælle
- Tale om, hvad dit barn allerede ved om det, bogen handler om.
Efter I har læst
Du hjælper dit barn med at forstå teksten, hvis I taler om bogen, efter I har læst den.
I kan fx:
- Tale om hvad bogen handler om, ved at se på bogens billeder
- Finde nye ord i bogen og snakke om, hvad de betyder
- Finde det sted i bogen, som I bedst kunne lide og fortælle hvorfor
- Snakke om ord der var svære at læse i bogen og om hvorfor